Anmeldelser

Print side

Svend Erik Nilsen, kunstnerisk leder og dirigent for Den Jyske Sinfonietta, www.denjyskesinfonietta.dk

Som musiker og dirigent var det en stor glæde og gave at læse Louise Bugge Laermanns Constanze Mozart i en periode hvor jeg arbejdede med Mozarts Requiem. I sin skildring af omstændighederne omkring Mozarts arbejde og ikke mindst død rammer Louise Bugge Laermann efter min mening helt ind i hjertekulen. Det er ånden bag personen og hans værk, der træder tydeligt frem. Det er det, man som læser gribes af, og det, man som musiker har brug for. At Louise Bugge Laermann samtidig skaber et perfekt tidsbillede og tydeliggør kvinders vilkår i en turbulent tid i Europas historie i overgangen mellem 1700- og 1800-tallet er yderligere en grund til at stifte bekendtskab med hendes fremragende bog.

Constanze Mozart af Louise Bugge Laermann
(Louise Bugge Laermann)

Constanze Weber voksede op med en mor som drak. Constanze var genert og ikke særlig køn men en usædvanlig kvinde. I en alder af tyve år stikker hun af hjemmefra for at leve sammen med sin elskede Wolfgang Amadeus Mozart. Hendes mor truer med, at melde dem begge til politiet.

Constanze og Mozart førte en livlig tilværelse og et meget erotisk ægteskab. Et ægteskab der kun varede i ni år, da Mozart går hen og dør i en ung alder.

Efter Mozarts død blev stuerne meget tomme og Constanze følte en vrede over, at han forlod hende. Heldigvis kom overlevelsestrangen op i hende og hun skrev til kejseren for at bede om enkepension. Ligeledes forsøgte hun at sælge Mozarts værker.

Senere møder Constanze sin næste kærlighed, som hun lever sammen med en del år inden de bliver gift. De gifter sig først da de flytter til København og selvom hun lever lykkeligt sammen med Nikolaus, har hun altid sin kærlighed til Mozart på sidelinien.

Constanze levede fra 1762-1842. Tiden hvor kvinderne for en stund smed korsettet og parykken og bagte brød af hvedemelet i stedet for at komme det i håret. Hun endte sine dage i Salzburg som en meget gigtplaget enke. Hun havde en tjenestepige og sin søster boende til at hjælpe sig med husholdning og påklædning samt til at ledsage hende til koncerter af Mozart.

Constanze Mozart er en historisk romanbiografi om en kvinde der måtte gå grueligt meget igennem. Det er en god og velskrevet bog, hvor man får et historisk indblik i Mozart og Constanzes kærlighedsliv på godt og ondt, hvor man ikke bliver skånet for noget og hvor man næsten kan fornemme lugten og atmosfæren i værelserne. Bogen tager dig med rundt på tur i verden, hvor man stadig følge deres fodspor.

Kirsten Høier, bogforummet Rundt om bogen, Rundtombogen.dk

//Ud af 10 Mozartkugler, skal bogen have 10!//
Udskrift af Flemming Dam Jensens radioanmeldelse af Constanze Mozart
i udsendelsen BOGKASSEN den 24.10.03.
Albertslund Nærradio, 94,5 FM.
(Lyttergrundlag 30.- 40.000 ifølge Gallup.)

(Først musik …)
//Det var jo så begyndelsen til Lacrimosa dies ilea, tårenes og sorgens dag fra Mozarts Requiem, og det skulle altså være det sidste han nåede at skrive inden sin død den 5. dec. 1791. Hans elev Sussmayer lavede Requiemet færdigt. Jeg har valgt en optagelse fra en mindekoncert i Stephansdom i Wien på 200 års dagen for Mozarts død, og det er faktisk et meget bevidst valg netop som indledning til omtale om en bog der bruger en anden mindekoncert, nemlig markeringen af 50-års dagen for hans død som den store ramme om hans liv og ikke mindst om hans kone Constanze Mozarts liv. Som 79-årig deltager hun som dybt respekteret æresgæst ved kirkekoncerten, og minderne om det korte ægteskab med Mozart og det lange med danskeren Georg Nikolaus Nissen vælder frem. Det er forfatteren Louise Bugge Laermann der fører pennen for Constanze, og … ja, jeg kan ikke tilbageholde min begejstring … det er bragende godt gjort, hvilken perle af en bog. Det ér en romanbiografi med romanbiografiens farlige skær. Nøgne videnskabelige fakta skál respekteres, og det bliver de i rigt mål hos Laermann. Men det svære er altid at finde ind til personen, at finde ind til personens liv, tanker, bevægelse, mæle - en person der døde for mere end et hundrede og halvtreds år siden. Breve og dokumenter kan understøtte fiktionen, men fiktionen kan i sagens natur aldrig bevises, den er udelukkende forfatterens, og som læser kan man afvise den, eller man kan tilslutte sig den med et forsigtigt, jah … sådan kunne man godt forestille sig Constanze. Personligt har jeg nemt ved at tilslutte mig forfatterens fortolkning.

Constanzes ry har gennem mange, mange år været meget blakket. Hun skulle have været en sexkilling, en overfladisk, tåbelig kvinde der forvaltede husholdningspengene dårligt og opfordrede sin mand til at leve et overfladisk og udsvævende liv. De påstande blev fremsat i den første nekrolog der udkom i 1793, en lille ondskabsfuld beskrivelse forfattet af en Friedrich Schlichtegroll, der bl.a. havde baseret sine påstande på oplysninger fra Mozarts storesøster, Nannerl, der aldrig fik et godt forhold til svigerinden Constanze.

Constanze hun gjorde hvad hun kunne for at forhindre bogen i at blive kendt af en større kreds, og hun forsøgte forgæves at opkøbe hvert nyt oplag for at destruere dem. Milos Formans storslåede film, Amadeus, kan måske understøtte påstanden i Schlichtegrolls nedladende omtale af Constanze, men den er jo også fiktion. Hvad derimod er klokkeklart er at hendes liv efter Mozarts død maner det negative billede i jorden. Det bliver nemlig et liv hvor hun udstråler en energi, foretagsomhed og kloge økonomiske dispositioner.

Romanen er delt op i fire hovedafsnit. De to første om ægteskabet med Wolfgang, de to sidste om Constanzes samliv med Georg Nissen, to vidt forskellige personer. Den flyvske, charmerende og frivole kunstner som udover at være genial som komponist også var en mester i himmelsengen … også i himmelsengen hos andre kvinder der svirrede om ham som natsværmere om vokslysene, mens Constanze led alle skinsygens kvaler. Og så modsætningen: den tørre, pedantiske, retlinede danske embedsmand som gav ømhed, sikkerhed og tryghed. Men begge højt elsket af Constanze. Jo-jo, beskrivelsen af hendes to ægtemænd stikker dybt. Og så møder vi derudover en række andre kendte honoratiores og kulturpersonligheder. I Danmark ægteparret Rahbek i Bakkehuset på Frederiksberg, den nordiske digterkonge, Adam Oehlenschlæger, hans søster, Sofie Ørsted, med de enorme og utroligt smukke øjne; komponisten og selskabspapegøjen, Weyse, komponisten, den en-øjede Kuhlau, den forhadte Jens Baggesen, som skrev smædedigte om Constanze og Nissen, og familien Bruun på Sofienholm, og det er jo altid interessant at møde guldaldertidens pinger.

Men fornøjelsen ved at læse bogen, og den fornøjelse fastholdes i hele vejen, den forstærkes ved et væld af detaljer om dagliglivet i datidens Wien og København der gør at vi ér i Wien, vi ér i København, vi ser byerne, vi lugter dem, vi hører dem. Forfatteren evner et veloplagt sprog, der bobler af friskhed og variation og bestemt også af humor. Bogen er suppleret med noter, bl.a. med noter om tidens medicin, f. eks. Gottfried van Swietens specialdrik, en blanding der var meget populær i forsøget på at bekæmpe kønssygdommen Syfilis: man blander 1,05 g. kviksølv op i lidt brændevin. Van Swieten var også leveringsdygtig med denne mikstur til vennerne, og til dem hørte Mozart, for specialsnapsen var også velegnet når en hovedpine skulle dulmes.

Og endnu et plus til bogen: den er på 27 sider udstyret med minibiografier over de personer bogen omtaler.

Jeg sagde tidligere at bogen er en perle, og jeg gentager det gerne: Louise Bugge Laermanns romanbiografi, Constanze Mozart, er en perle! Den kan forlaget Elkjaeroghansen være stolt af at udsende. Den udkom oprindeligt i 2002, var på små 400 sider, rigt illustreret, men genudsendes her i oktober til en pris af 199 kr. Og så er sidetallet for øvrigt ændret til 385. Jeg glæder mig til at se den nye udgave. Jeg kan vist ikke anbefale den bedre end ved at ende med at sige: ud af 10 Mozartkugler, skal bogen have 10!//

Louise Bugge Laermanns romanbiografi om Mozarts hustru, Constanze,
tilføjer endnu en spændende dimension til det ni år lange ægteskab
og det efterfølgende eksil i København

"FRA ROKOKOPRAGT TIL BIEDERMEIER IDYL"
Af Eva Hvidt

Bragt i Kristeligt Dagblad 21. januar 2003 En højtidelig fejring af 50-året for Mozarts død danner rammen om en ny, dansk romanbiografi om komponistens kone, Constance Mozart skrevet af Louise Bugge Laermann. I længere og længere flash-backs drømmer den næsten 80 år gamle hovedperson sig tilbage til sin ungdom, hvorved læseren bringes på en stemningsfuld rejse gennem hendes liv, der nogle gange tegnes rosenrødt, andre gange fremstår med krads realisme og tragik.
 
Mozarts eget liv er som bekendt temmelig grundigt beskrevet, også kunstnerisk gennem skuespillet og filmen Amadeus, der især belyser de sidste ti år, hvor han boede i Wien. Men gennem Louise Bugge Laermanns romanbiografi om Constance tilføjes der endnu en spændende dimension til Constances ni års ægteskab med Wolfgang inden hans alt for tidlige død, foruden de mere end 50 år, der fulgte efter. Gennem bogen om Constance Mozart får læseren også indblik i et interessant tværsnit af den europæiske historie i tiårene omkring 1800, der spænder helt fra den kunstlede og overdådige rokokomode ved hoffet i Wien til det krigsforskrækkede og spartanske lilleput liv i Biedermeiertidens Danmark.
 
Årene med Mozart var turbulente, spændende og fulde af erotik. Forelskelsen og forførelsen var stormfuld da den unge Wolfgang som logerende hos familien Weber lærte Constance at kende, men Constance blev desværre aldrig anerkendt af cher papa Mozart og svigerinden, Nannerl. Der var ellers nok at se til, for den, der skulle føre hus for den sprælske Mozart. Han havde kun ringe sans for orden og økonomi og hvis ikke Constance havde det i forvejen, så fik hun det i hvert tilfælde. Den ekstatiske nydelse ved elskoven modsvaredes af mange, svære fødsler. Seks børn nedkom Constance med i tiden med Mozart. Kun to af dem overlevede den spæde barndom alt imens utroskaben og jalousien nagede, når Mozart havde eskapader med de berømte sangerinder. Men sammenholdet mellem de to ægtefæller synes alligevel stort.
 
De fækale hentydninger, der i mange år var et ømtåligt område i Mozarts mange breve, omtales i romanbiografien som latterfremkaldende vittigheder og sættes i et relevant relief, når der sammenlignes med tidens øvrige moral og omgang med slige sager. Allerede i Constances egen alderdom havde de etiske og hygiejniske overvejelser både omkring det latrinære og det erotiske ændret sig radikalt. Dertil kommer, at rokoko tidens svælgen i pudrede parykker, sminke af blyholdige salver og mixturer af alkohol og kviksølv kun gør lægernes forsikringer om, at Mozart ikke døde af forgiftninger mere utroværdige. Mozarts Requiem er et tilbagevendende motiv igennem hele romanen. Naturligvis også i forbindelse med den rørende og tragiske skildring af hans død. De mystiske omstændigheder omkring Requiemets tilblivelse udnyttes på en smart måde, der ikke skal røbes nærmere her.
 
Ved Mozarts død er man dog kun halvdelen igennem bogen. Herefter kommer en spændende og voldsom skildring af Napoleons indtagelse af Wien. Desuden møder Constance sin anden mand, den danske diplomat, Georg Nikolaus Nissen. Han er trofast, redelig og en lille smule kedelig, kort sagt en diametral modsætning til Wolfgang Amadeus. Livet med Nissen fører bl.a. Constance til nogle få og ikke så lykkelige år i København, hvor flåden netop var blevet røvet af englænderne.
 
Det er helt symbolsk, at Laermanns biografi ender med skildringen af Nikolaus Nissens biografiskildring over W.A. Mozart stærkt hjulpet og censureret af Constance. Hun må have været lidt af et livstykke, den Constance. Ganske charmerende, let antændelig og foretagsom. Der er ikke noget at sige til, at Louise Bugge Laermann har ønsket, at føje endnu en romanbiografi til de mange af slagsen, der er skrevet om forskellige kvinder i de seneste år.
 
Lidt sproglig stavesjusk hist og her må man leve med, men emnet er spændende og forfatteren er kommet meget godt igennem den store opgave.

"EN SEJ KVINDE"
Bragt i magasinet IN marts 2003

Sex bag kapellet, rokokoparykker, forstoppelse, gifler og varm chokolade, tissepotter, pudderhvide bryster, biedermeierstuer, københavnske tiggere, buldrende kaminild, skørtebrus, rotter, sygdom og død. Det hele er med i Louise Bugge Laermanns underholdende, men lidt for detaljerige romanbiografi, om Constanze Mozart (1762-1842), der som 79-årig ser tilbage på et langt og turbulent liv med to ægtemænd - geniet Mozart og diplomaten George Nikolaus Nissen.
Forlaget elkjæroghansen, 299 kr.