Anmeldelser

Print side

Saltomortale
ud af 5 mulige og månedens bog i Rundtombogen.dk

2. marts 2007
Lektørudtalelse fra Dansk Biblioteks Center

Denne fortælling foregår i København under den tyske besættelse i1943. Hovedpersonen er 7-årige Laila, der bor sammen med sin mormor og morfar under beskedne forhold i en lille lejlighed i udkanten af Østerbro. Hendes mor, den smukke Sonja, kommer der ikke så tit, hun arbejder som mannequin, omgås tyske officerer, og det får Laila ofte at høre for, hvis ikke hun bliver drillet med så meget andet af drengene i gaden.

Det er en beretning, der består af billeder, af små "historier", som fortælles meget levende. Om da de alle cykler ud til en familieweekend i Skovshoved, om en nat i beskyttelsesrum i kælderen og om det hårde liv på gaden mellem ungerne. For unger er der masser af alle vegne, og de må klare sig, som de bedst kan. Lailas lille familie har tysk baggrund, det er ikke uproblematisk, men de har også en finger med i modstandsarbejde. Detaljerne er utrolig omhyggelige og giver nogle meget velfungerende kulisser.
Bagest findes en forklarende ordliste og en litteraturliste.
Saltomortale kan læses af de, der kan lide Aggi Jensen, og måske Iris Garnov. Bogen er 2. bind i ”Ondskabens labyrint” som skildrer kvindeskæbner i forrige århundrede.

Beth Høst, lektør, Dansk Biblioteks Center

Saltomortale foregår i København under krigen, hvor vi følger den konkursramte familie bestående af morfar, mormor, datter og barnebarn. Familien er halvt tysk og halvt dansk med jødiske gener.

I gaden myldre det med børn, for hvad skal de ellers lave efter spærretid og med mørklægningsgardiner?

Barnebarnet Laila på syv år er meget overladt til sig selv. Hun er grim, har rødt hår og sutter ofte på sin pegefinger. Hun er fremmelig af sin alder, nærmest gammelklog, og alligevel ukoncentreret og drømmende. Hun er meget angst for mørke, de tyske soldater og drengene i gaden som mobber hende. Ikke så meget for hendes udsendende, men på grund af hendes mor, som har omgang med de tyske officerer.

Familien går i panik da en tysk fætter i uniform som er soldat i Danmark opsøger dem med en speciel anmodning. Han bliver bedt om at gå og får besked på, at de først kan ses efter krigen. På vej ud af døren får morfar fortalt hele historien om hans familie, som er spredt fra alle vinde. Denne information er for stor en mundfuld for morfar, som falder død om i sin lænestol.

Laila kommer i kontakt med en russisk flygtning på sjette sal. Den russiske flygtning er en god barnepige som samtidig er hun glad for Laila. Hun bor i en boghule og kan fortælle så det er som balsam for Lailas forpinte sind, hvilket også inspirerer Laila til selv at fortælle og digte historier.

En dag må den russiske flygtning gå under jorden, men inden da har hun sørget for at Laila kommer til at gå i den franske skole.

Lailas mor må flygte til Sverige. Som så mange gange før er hun gået uden at sige farvel og Laila ved ikke hvornår de ses igen.

Louise Bugge Laermann har gjort det igen! Saltomortale er en utrolig god og medrivende bog, hvor Bugge Laermann endnu en gang formår, at forføre mig ind i en anden tid. Det er næsten som at være der selv og mærke den psykiske smerte, angsten og uvisheden. De voksne har det slemt, men hvordan har bogens hovedperson Laila det så ikke? Man får helt lyst til at ruske op i de voksne og samtidig holde om og beskytte den stakkels pige. Bugge Laermann får alle detaljer og nuancer med. Midt i al elendigheden, angsten og uvisheden husker hun at få de små positive ting med som betyder noget for hver enkelt person.

Bogen er udformet i et lækkert og flot design og fortjener virkelig at blive læst. Saltomortale er den anden bog i trilogien, med fællestitlen Ondskabens labyrint. Første bind i serien er Desdemonas Dans. Jeg venter spændt på den sidste bog i denne serie...

Kirsten Høier, bogforummet Rundt om bogen, Rundtombogen.dk