Læserbreve
Af forfatter
Louise Bugge Laermann
Saltomortale af forfatteren Louise Bugge Laermann.
Bogen er udkommet 19. december 2006.
LæserbrevePrint side

Her kan du, kære læser, rose og rise som du lyster. Du kan skrive til mig på info@forlaget-amadeo.com. Vær sød samtidig at give ja eller nej til at jeg sætter udsnit af din mail på dette link. Jeg har fået mange dejlige mails, men har kun nået at få kodet en brøkdel ind på sitet som netop nu er ved at blive opdateret. Og jeg svarer stadig gerne på spørgsmål omkring bogen, men må tilstå at min tid er blevet mere end knap, så svaret ryger ikke længere ind på mailen sådan lige med det vons. Men det kommer. Jeg glæder mig til at høre også fra dig!

Slesvig, 17. januar 2007.
Det var en stor læsefornøjelse med Saltomortale! De skriver, så man ser et væld af billeder: gaden med de ensformige huse, interiører, værelser med deres møbler, den halvmørke kælder fuld af forskellige mennesker, man ser bogstuen hos frøken Slobowski. osv. Det har alt sammen en vis rolighed men med en underliggende beklemmelse. Man spørger sig – hvad sker der med Laila?
Og så kommer Heinrich og fortæller om hvordan det ser ud hjemme hos den tyske del af familien i Tyskland, og familien ser over tallerkenkanten ind i en anden verden.
Nu er der ikke langt til at ulykken banker på deres egen dør. Morfaren dør, hvilket medfører materiel nød, og elendighed i Lailas hjerte.
En storartet opbygget bog. Min lykønskning!
(Hvad sker der fremover med Laila? Kan hun endnu engang få et lykkeligt liv? Det vil jeg gerne læse i den næste bog.)
Dr. Frauke Lühning, kunsthistoriker. Slesvig. Tyskland.

Jeg har nu sørgsmodigt sagt farvel til Laila og alle hendes venner og frænder. Føler jeg er kommet dem så nær at det næsten er mine egne jeg siger farvel til! Det er nogle fantastiske personskildringer og personligheder du giver os lov til at møde. Et meget flot tidsbillede og en enestående chance for at komme ind bag gardinerne.
Susanne Rom

Kære Louise
Du skal have et stort læs ros for februars bog. Jeg kan inderligt godt forstå at Saltomortale blev valgt. Jeg er fuld af beundring for din indlevelse i Laila’s liv og din beskrivelse af hende. Jeg glæder mig meget til næste bog, hvad enten det bliver anden halvdel af Saltomortale eller Madam Mutter.
Jette Bang

Fra: Anni Lindgren
[mailto:alindgren@vip.cybercity.dk]
Sendt: 6. februar 2007 15:25
Til: lbmann@mail.dk
Emne: Saltormortale

Kære Louise,
Tak for en dejlig læseoplevelse! Jeg har med interesse og stor begejstring læst bogen, som jeg finder fremragende. Da jeg er nogenlunde samme årgang som din lille hovedperson Laila var det som at vende tilbage til "barndommens land". Også jeg er opvokset i et boligkvarter med en "gade", beskyttelsesrum og vaskeloft. Ganske vist på Amager, men alligevel.Jeg glæder mig enormt til bind 3 i trilogien. Rigtig god arbejdslyst!!!
Mange hilsner
Anni Lindgren

Kære Louise
TUSINDE TAK for bogen. Fantastisk at du nåede at sende den til mig inden Jul, du er et overmenneske. Det er flovt at jeg ikke har fået takket dig noget før, men jeg havde troet at jeg kunne læse bogen og give dig et feed back samtidig, men ak, den tid, den tid. Jeg er dog godt i gang og godt underholdt! Tak. Sikken en masse personager og sikken en masse fantastiske historier i historien (tænker på russeren, mordersken, tossen etc). Jeg har dog besluttet at jeg vil nyde den langsomt, som en god æske chokolade i stedet for at læse den hæsblæsende.
Susanne Rom