Syv splinter til en mosaik
Glæden ved:
Glæden ved at skrive, retten til at blive læst.

Honoré de Balzac

ISBN nr.: 87-990734-2-0
Boghandlerpris kr. 198,- inkl. moms

Uddrag af

Lektørudtalelse (06/31) 2 629 670 6 A fra Dansk Bibliotekscenter.
Laermann, Louise Bugge: Syv splinter til en mosaik/Louise Bugge Laermann. – Amadeo. – 181 sider.

Print side

En samling fortællinger fra Wolfgang og Constance Mozarts liv, der nærmest kan beskrives som dramadokumentariske punktnedslag i personernes biografi. De er velskrevne, kan nydes som små noveller, og virker meget velfunderede i kildemateriale, foruden velillustrerede. Bogen kommer som en opfølgning på
Constance Mozart (2002/46). Vi oplever en sekvens fra barndomshjemmet, hvor forældrene opdager 4-årige Wolfgangs første komposition. Vi følger Constanzes hemmelige hyrdetime med Wolfgang, hendes middagsselskaber, hendes hårde barnefødsler m.m. Forsiden prydes vittigt af en tandbørstende W.A. Mozart, et pudsigt stykke billedmanipulation. Lækkert papir og tryk, fin opsætning.

Bogen slutter med ”Noter i lommeformat” om mor’en Soliman og Mozarts interesse for frimurerne. Der er en leksikal personliste og en ganske omfattende litteraturliste.

De nævnte eksempler er udmærket læsning, også som eksempler på den tids kvindeliv. Og så er det jo Mozart-år!

Anemette Schønberg Johnsen